FREE ADMISSION

Italien - 2005

2005:


Her er vores vej til Brindisi, Italien:

Vi kørte først med biltog fra Hamburg i Tyskland til Villach i Østrig. Derefter havde vi 2 overnatninger i Bled i Slovenien, før rejsen gik videre til Rijeka i Kroatien. Herfra sejlede vi ned gennem Adriaterhavet via bl.a. Split og Hvar, før vi "landede" i Dubrovnik. Fra Dubrovnik kørte vi videre til Baosic i Montenegro hvor vi havde 2 overnatninger. I Baosic boede vi i samme hus som vi gjorde i 2003. Vi havde en fantastisk tur til Risan, Perast, Kotor og Lovcen. Den følgende dag kørte vi til Ulcinj i det sydligste del af Montenegro tæt på den albanske grænse. Efter en enkelt men dejlig overnatning i Ulcinj, kørte vi ind i Albanien d. 24-6. Efter et par gode dage i Albanien's hovedstad, Tirana kørte vi videre til Makedonien. Efter 2 dages spændende oplevelser i Makedonien kørte vi tilbage til Albanien d. 28-6. Passagen af grænsen Makedonien - Albanien tog lidt lang tid nemlig 1½ time! Det var ikke fordi der var så mange biler, vel 6-7 personbiler og 1 bus, men ting tager tid her. Alle oplysningerne fra passet skal med håndskrift skrives ned i en stor bog (ingen computere her). Fra grænsen gik det videre til Vlore ved Adriaterhavet og den følgende dag til det sydlige Albanien, nærmere betegnet byen Sarandë. Herfra sejlede vi med en lille færge (plads til 4 små personbiler) til Korfu. Efter en enkelt overnatning et dejligt sted lidt udenfor Korfu by, sejlede vi videre med færgen fra Korfu til Brindisi.

Klik her for at se vores billeder fra Rom 2005.

Vores mål for turen til Italien dette år var: At undersøge det ukendte Italien, dvs. "støvlen" og Sicilien, Rom samt besøge den familie som vores datter havde boet hos i 14 dage ifm. et EU-projekt.
På førstedagen så vi sydspidsen af "hælen", Capo Santa Maria di Léuca samt det underlige Trullo område ved byerne Alberobello, Locorotondo, Cisternino og Martina Franca. Vi fandt en campingplads i Nova Siri, "Camping Soleado" hvor vi boede i 2 dage.

Her følger lidt billeder fra turen Brindisi, Léuca, Alberobello, Martina Franca, Taranto og til Nova Siri.

Hvad er en Trullo.

Trullo området ligger ved byerne Alberobello, Locorotondo, Cisternino og Martina Franca i det sydlige Italien, regionen hedder Puglia. Området ligger lidt nord for havnebyen Taranto. "Trullo" betød oprindelig kuppel og betegnede egentlig blot det karakteristiske kegleformede tag, men nu bruges ordet normalt om hele huset. Trullo er bygget af flade kalksten, der har kunnet danne en tæt mur uden behov for mørtel og beskyttende overflade. I dag er Trulli dog hvidkalkede. Det fortælles at befolkningen midt i 1500-tallet fik tilladelse af den lokale greve til at bygge huse af sten. Men for at hævde sin magt bestemte han, at der ikke måtte bruges mørtel. Dermed var husene lette at rive ned! Først i 1797 ophævede kongen af Napoli (da det var hovedstaden) feudalsystemet og befriede dermed bønderne fra grevernes ofte brutale herredømme.
Ofte er flere Trulli bygget sammen, som det også kan ses på billederne.
Der findes i Aleppo i Syrien nogle tilsvarende bygninger, som dem her i syditalien. De ældste Trulli i Apulien (Puglia) stammer fra 1100-tallet.

Her er nogle billeder fra turen fra Nova Siri langs kysten via Crotone til Marina di Caulónia.

De følgende billeder er fra turen fra Marina di Caulonia (i Calabrien, regionen i Italiens støvlespids) til Letojanni på Sicilien.

De næste billeder er fra vores fantastiske tur til Etna, en uforglemmelig oplevelse.

Video fra svævebanen op til Etna d. 06-07-05.


Start video og se turen med svævebanen på til Etna.

Video fra et af de 4 hovedkrater på Etna d. 06-07-05.


Start video og se et af de 4 hovedkrater på Etna.

Flere billeder fra Etna.

Video fra Etna d. 06-07-05.


Start video og se optagelserne fra Etna.

Flere billeder fra Etna.

Video fra Etna d. 06-07-05.


Start video og se optagelserne fra Etna.

Flere billeder fra Etna.

Efter den store oplevelse på Etna, gik det den følgende dag videre nordpå mod Sapri.(ca. 400 km syd for Rom)

Klik på en af de nedenstående knapper for at vælge årstal.