FREE ADMISSION

Lanzarote

Vi besøgte Lanzarote fra den 30-1-06 til den 6-2-06. Vi boede i den sydligste by på Lanzarote, Playa Blanca (tips Cajus). Lejligheden, som vi havde lejet af en englænder, ligger i et roligt kvarter som hedder Virginia Park, ca. 10 minutters gang fra centrum af byen og stranden. Byen Playa Blanca ligger meget fint, som udgangspunkt for spændende cykel/træningsture i området.


Her først kort over vores cykelture og link til billeder fra turene, dernæst følger indtryk fra resten af turen.

Her er et par indtryk fra resten af turen til Lanzarote, som ikke direkte omhandler vores cykelture. Efter landingen skulle vi først finde den bil, vi havde lejet. Det gik rimeligt nemt, men vi fik lidt udfordring, da vi skulle have vores cykeltasker ind i bilen. Efter lidt arbejde lykkedes det og vi kørte mod Playa Blanca. Ved ankomsten til Virginia Park, hvor vi skulle bo, skulle vi så lige finde vores lejlighed. Men den beskrivelse jeg havde fået af udlejeren i Birmingham var ikke særlig god. Så da vi ikke havde fundet lejligheden efter et stykke tid, spurgte jeg om vej og efter et par forsøg, var der en flink fyr, som forklarede mig vejen.


Billeder fra flyturen til Lanzarote.

Dagen efter at vi var ankommet, kørte vi en tur i bil til Papagayo-strandene, Playa de Papagayo, som ligger tæt på Playa Blanca. Man kører derud af en meget dårlig grusvej og må pænt betale 3 €, som går til bevarelse af det beskyttede område. Desværre var det ikke super strandvejr, så vi kom ikke i vandet - øv.

Billeder fra strandene ved Playa Blanca, Playa de Papagayo.

En af dagene var vi lige oppe og undersøge "vores" lille lokale vulkan, Montaña Roja (196 m), som ligge 10 minutters gang fra Virginia Park. Her lidt billeder fra vores tur.

På vulkaner i Playa Blanca.

På vej mod Ildbjergene i bil, kørte vi lige et lille smut forbi det dejlige sted El Golfo.

Når man endelig er kommet til Lanzarote er det et "must" at besøge Ildbjergene. Den bedste måde at opleve vulkanområdet på, er at tage med en af de særlige busser, der køre hele vulkanruten, Ruta de los Volcanes, igennem. Det er ikke tilladt/muligt at køre der i egen bil. Turen koster 8 € pr. voksen, men så får man også en ca. 45 minutters tur gennem de mest mærkelige landskaber, ledsaget af bragende Wagner-musik fra højttalerne og forklaringer på spansk, engelsk og tysk. Pengene er givet godt ud for denne oplevelse, selv om det ville have været rart, hvis vi havde haft mulighed for at gå ud af bussen og fotografere. Al fotografering måtte foregå gennem bussens vinduer med deraf følgende dårligere kvalitet.

Tur til Montañas del Fuego - Ildbjergene.

Video fra Ildbjergene.


Start video og se vandet komme op, som fra en gejser.

Fra Ildbjergene kørte vi videre forbi Club La Santa til Playa Famara, som er et fantastisk sted.


På vej mod Mirador del Rio.

Video fra Ildbjergene Playa Famara.

Billeder fra hjemturen til Playa Blanca.

En af dagene kunne vi kombinere en cykeltur nordpå, med et besøg i multikunstneren César Manrique tidligere hjem, som nu er omdannet til kunstmuseum. Stedet hedder Taro de Tahiche, entre 6 € pr. voksen. Selv om man normalt ikke er til kunstmuseum, er dette værd at ofre lidt tid på. César har selv tegnet huset, der er opført i forbindelse med fem store vulkanske luftlommer, der blev skabt under det store udbrud i 1730. Imellem lommerne har han dannet gange, så man føler, at man går rundt i en vulkan. Der er også en del store lyse rum, hvor César har sat sit tydelige præg på indretningen. Det hele er så specielt at det bare skal ses.


Her følger lidt billeder fra stedet.

Tur fra fyret til Playa Blanca langs promenaden.