Svømning fra Asien til Europa

Så blev det endelig konkurrencedag. Dagen hvor jeg skulle svømme over Bosphorus Strædet fra Asien til Europa (6,5 km) på maksimalt 2 timer!
Jeg havde fået arrangeret morgenmad allerede fra kl. 6.30, således at vi (Lisbeth & jeg) kunne nå at få morgenmad inden vi skulle med en Taxa til mål området, hvor jeg skulle checke in kl. 8.00. Det gik hurtigt med at få adgangskort og derefter skulle jeg over i den lukkede del af området, hvor kun athleterne måtte komme ind. Her fik hver deltager en taske som indeholdt et stort flot håndklæde, en T-shirt og en badehætte med deltagernummeret. Ved 10.30 tiden blev vi sejlet ud til startstedet.Det var delt op således at de 817 deltagere blev fordelt på 2 både og sejlet ud til startstedet på den asiatiske side af Bosphorus Strædet. Vi blev derefter startet i 2 heat med de unge (under 40 år) i første heat og vi gamle i 2. heat. Jeg havde været meget spændt på starten, da vi skulle starte ca. 1 m oppe på en ponton og 400 deltagere, som starter samtidig, giver lidt panik i starten. Men det vigtigste var at komme af sted, inden der var en eller anden der hoppede ned i mig. Starten gik heldigvis fint for mig, det eneste jeg glemte var at starte uret, men det gjorde jeg efter ca. 2 minutters svømning. Jeg havde mens vi stod og ventede ved båden snakket med forskellige mennesker. Den ene jeg snakkede med var fra Moldova, men da han kun kunne russisk og tyrkisk, var der en tyrkisk dame som oversatte for os. Hun fortalte mig også at hvis jeg under svømmeturen mærkede at vandet pludselig blev koldt, skulle jeg straks ændre retning, fordi det kolde vand indikerede at der var modstrøm. En andet tips hun kom med var at jeg under ingen omstændigheder måtte komme for tæt på den lille ø der var kort før mål, hvis jeg kom indenfor 100 meters afstand fra øen, ville jeg ikke have nogen chance for at komme i mål p.g.a. den stærke modstrøm. Jeg havde på forhånd lavet mig et tidsskema, så jeg havde en chance for undervejs at se om jeg lå inden for de 2 timers svømning, som var den maximale tid man måtte bruge. Mine målepunkter var nogle både, som efter sigende skulle ligge fast og så passage af Fatih Sultan Mehmet broen, men jeg så ikke nogen både som jeg kunne bruge som målepunkt, så det eneste punkt var broen, som jeg havde forventet at være ved efter 25 minutter, men jeg var der allerede efter 15 minutter, så det gik vist stærkt. 2 dage før svømmestævnet havde vi været på Bosphorus cruise og der havde jeg, med lidt skræk i livet, set at strømmen flere steder var meget kraftig, så det var bare om at fornemme hvor der var med og hvor der var modstrøm. Svømmeturen gik meget fint bortset fra lidt krampe i begge ben omkring midt på distancen, men til min glæde var jeg ikke den eneste. En del andre lå stille i vandet eller svømmede rygsvømning for at mindske kramperne, jeg bed smerten i mig og klarede det uden at stoppe. Som sagt gik svømmeturen godt, men pludselig ser jeg ud af øjenkrogen at dem jeg har ligget og svømmet sammen med, svømmer tilbage, næsten samme vej som vi er kommet! Jeg svømmer lidt bryst for bedre at kunne orientere mig og til min skræk opdager jeg at vi er svømmet for langt. Det er utroligt vanskeligt at orientere sig i Bosphorus Strædet, som er mellem 700 m og 2,5 km bred. Vi er næsten henne ved den anden bro der går fra Asien til Europa (Bosphorus broen) og jeg driver nu på trods af brystsvømningen baglæns (p.g.a. den stærke strøm). Nu er der kun et at gøre og det er fuld damp på crawl’en også med benene, som nu heldigvis ikke kramper. Både strømmen og nu også lidt bølger er imod, men det lykkedes at komme tæt på kysten, men da opdager jeg at det er det forkerte punkt jeg har svømmet imod, det er VIP området som ligger tættest på broen, så jeg skal desværre kæmpe lidt endnu, inden der står en dame og vinker at jeg skal rundt om en bøje inden jeg kan komme ind til mål. Jeg kommer vinkelret ind til mål og mangler blot omkring 10 meter før jeg er i mål. Men det tager over 1 minut! Modstrømmen er her meget kraftig. En del af deltagerne ligger 50-100 meter fra mål og kommer aldrig i mål p.g.a. den stærke strøm. Men endelig i mål og jeg ser på uret 1:06, det kan da ikke være rigtig. Kort efter får jeg min officielle tid 1:08:07 og jeg havde forventet at være omkring 2 timer om det – wow! Omkring 7 km på 1:08:07 det er bare for vildt! Det tror jeg ikke jeg vil opleve igen. Facts om svømningen:

Status på svømmere der gennemførte:
Yngste deltager = 15 år ROBBEY ORTH fra USA i tiden 0:53:03
Ældste deltager = 80 år LEVENT AKSUT fra Tyrkiet i tiden 1:50:23
Hurtigste mand = 17 år HASAN EMRE MUSLUOGLU fra Tyrkiet i tiden 0:41:20
Hurtigste dame = 19 år MARIYA ZLATKOVA fra Bulgarien i tiden 0:44:52


817 deltagere var på startlisten, 561 fuldførte, 256 deltagere udgik (31%). Der var deltagere fra i alt 27 forskellige lande. Her er en oversigt over hvor mange der deltog pr. land:

Land

Antal

Land

Antal

Land

Antal

Tyrkiet

451

 Spanien

3

Rusland

2

Storbritanien

22

Syd Afrika

3

Singapore

1

USA

17

Tjekkiet

3

Østrig

1

Holland

10

Australien

3

Schweitz

1

Bulgarien

8

Belgien

2

Malta

1

Frankrig

6

Ireland

2

Abu Dhabi

1

Grækenland

6

Jordan

2

Slovakiet

1

Rumænien

5

Tyskland

2

Moldova

1

Italien

4

Danmark

2

Polen

1

PS: Den anden der var angivet som dansker, var sandsynligvis fra Tjekkiet.


Jeg svømme de 6,5 km (måske nærmere 7) på 1:08:07og blev overall nr. 286. I aldersgruppe 51-60 år blev jeg nr. 21 ud af 49 deltagere.


Lidt info om Bosphorus:

31 km lang, 0,7 – 2,5 km bred, gennemsnitsdybde 50 m, 110 m det dybeste sted vi svømmede, overfladestrøm på grund af at Sortehavet ligger 24 cm højere end Marmara havet, der er en modsat strøm ved bunden, som løber ud i Sortehavet med samme enorme kraft, der sejler omkring 55.000 skibe gennem Bosphorus Strædet pr. år. Bosphorus Stræder var lukket for sejllads de 2 timer svømmekonkurrancen varede.


Beviset på at jeg nu er certificeret "Cross-Continental Swimmer"

Billeder fra før og efter svømmeturen over Bosphorus Strædet.

Bosphorus Swim Competition's egne billeder.