Aquabike

Aquabike er disciplinerne svømning & cykling. 

I 2018 var jeg til VM i Odense og her var distancen 3 km svømning og 120 km cykling. 

Svømningen foregik i Odense havn ved Byens Ø, cykelturen var 2 runder fra Odense til Otterup og tilbage igen. Resultatet var ok, jeg blev nr. 22 ud af 28 deltagere i min age gruppe. Det var sjovt at prøve en langdistance disciplin igen, det har jeg ikke prøvet siden VM Xterra på Maui, Hawaii i 2008.

Her er nogle billeder fra VM:

DM i Silkeborg 2022.

I 2022 var jeg til DM i Silkeborg og her var distancen 1,9 km svømning og 90 km cykling. 

Svømningen foregik i Almind Sø og cykelturen var 2 runder fra Østre Søbad via Virklund, Asklev, Vrads, Asklev, Gjessø og retur til Østre Søbad . Resultatet var ok, jeg blev nr. 2 i min gruppe. Det er et fantastisk sted at cykle i bakkerne ved Silkeborg. Cykelruten var på omkring 900 højdemeter for de 2 omgange. 

Her er nogle billeder fra DM:

DM i Silkeborg 2023.

I 2023 var jeg igen til DM i Silkeborg og distancen var 1,9 km svømning og 90 km cykling. 

Svømningen foregik i Almind Sø og cykelturen var 2 runder fra Østre Søbad via Virklund, Asklev, Vrads, Asklev, Gjessø og retur til Østre Søbad . Det lykkedes at blive dansk mester i min gruppe, fordi vores verdensmester Birger var til EM. Det var rart at prøve at vinde DM i det smukke Silkeborg.  

Her er nogle billeder fra DM: